Firmaprofil
– et erfarent team af håndværkere
Firmaet Knud Weiland ApS
Murerfirmaet Knud Weiland ApS har over 40 års erfaring i byggebranchen. Flere af medarbejderne har været hos os i over 25 år – og vi har altid en til to lærlinge undervejs. Dette giver en god blanding af erfarne håndværkere og de nye, der skal oplæres og lære faget at kende. Det betyder også, at vi altid har fingeren på pulsen med hensyn til nye tiltag, metoder og materialer i branchen.
René Weiland er i dag ene ejer af virksomheden, og er ham du får fat i, når du ringer til os.
Veluddannede håndværkere står klar til at realisere dit byggeprojekt
Knud Weiland ApS beskæftiger i dag 8-12 medarbejdere. Vi stiller store krav til vores medarbejdere, der alle er topprofessionelle, dygtige og veluddannede. Vi er positive og kreative og altid opmærksomme på vores kunders ideer og ønsker. Vi deler gerne ud af vores erfaring i form af gode råd og som sparringspartner på netop dit byggeprojekt.
Mange af vores medarbejdere er specialiserede indenfor et særligt felt, men de er også så erfarne, at de kan begå sig på de fleste områder indenfor byggefaget. Alle vores medarbejdere er naturligvis fagligt opdaterede inden for deres arbejdsområde.
Vi har adresse i Jejsing ved Tønder, men geografi er ingen hindring, – hele Danmark er vores arbejdsplads.
En god historie og et godt ry
Hos Knud Weiland ApS tager vi vores historie alvorligt, og vi værner om vores gode ry. Vi er et af de firmaer i området med størst erfaring, og det forpligter – på den gode måde. Vi er eksperter indenfor vores felt, og vores faglige integritet er meget høj. Vi følger med i, hvad der rører sig i branchen, og vi arbejder altid med de bedste materialer og metoder. Det kommer naturligvis dig til gode.
Knud Weiland ApS blev grundlagt i Rørkær i 1976 af Knud og Rita Weiland. I 1990 flyttede firmaet til den nuværende adresse i Jejsing, og 16 år senere, i 2006, oplevede murerfirmaet et generationsskifte, idet René Weiland blev medejer.
René Weiland er uddannet klejnsmed hos Reiner Larsen Maskinfabrik, og han har efterfølgende taget mureruddannelsen. Han har endvidere Byggeriets Lederuddannelse, hvilket giver ham nyttige redskaber i den daglige drift af virksomheden.
Visionen
Knud Weiland ApS sætter tilfredse kunder øverst på dagsordenen.
Vores vigtigste opgave er at opfylde dine byggedrømme. Det gør vi bl.a. ved at fokusere på tre ting i de projekter, vi beskæftiger os med:
- Du er i centrum
- Vi leverer godt håndværk af høj kvalitet
- Vi er troværdige
Vi sigter efter fuld tilfredshed
– og vi rammer plet
Vi sætter en ære i at opbygge et tillidsfuldt og tæt samarbejde med dig; det er afgørende for et tilfredsstillende resultat. Vi udfører altid arbejdet på det aftalte tidspunkt, og vi overholder tidsfrister. Vores håndværkere møder friske og veloplagte, og de efterlader en pæn og ryddelig byggeplads, når dagen er omme.
Få et tilbud